Min lille have er mit fitnesscenter - der er åbent 24-7 årets 365 dage. Altid med en mulighed for at få rørt havemusklerne . Velkommen til - jeg sætter stor pris på dit besøg og håber du føler dig hjemme her blandt havetrivialiteter og årstidsnormaler..... måske du endda får lyst til at plante en staude hos dig selv eller lægge en kommentar hos mig, det ville glæde mig meget - så: Carpe Rutila

GRIB SPADEN - Venlige have hilsener Dorthe alias: Frøken Solhat / IG: glimpses_and_moonlight

fredag den 28. februar 2014

Vinteren takker af......


......i hvert fald i følge kalenderen - og faktisk, alt at tyde på også efter fremdriften ude i haven. Det er utroligt så hurtigt al ting skyder frem og da i sær når man har sidste have sæsonstart i frisk erindring - ja så virker februar haven i år næsten magisk.

Krokus, vintergækker, påskeklokker, primula, balkan anemoner, blodurt m.m - elsker det vejr ultimo februar har budt på med mange skønne soltimer og grader nær de 10 og ditto gør jeg. 

Nu vil jeg hylde at det er weekend og krydse fingre for at i morgen bliver en skøn skøn have dag. 

Rigtig dejlig sidste vinteraften i denne omgang til jer alle ;0)





tirsdag den 25. februar 2014

Vintergækkerne......


.......danser smukt i bedene i temperaturer der er helt forårsagtige. 

På tørresnorren hænger tøj og håndklæder fra en just overstået badeferie og i kælderen snurre vaskemaskinen lystigt.  Et par ærinder skal lige klares derefter vil jeg nyde min aller sidste feriedag i denne omgang i haven.......


fredag den 14. februar 2014

De sidste par dage.....




.......... har lyset og himlen ofte skiftet meget dramatisk - vekslende fra høj blå februar himmel til kulsort næsten varslende "snestorm himmel". Meget typisk for årstiden. 

Men de skønne + grader lokker - og jeg har været i haven nogle gange i ugens løb men ofte er jeg kommet ind næsten lige så hurtigt som jeg er kommet ud...........for ih hvor er februar regnen kold og hård - og ind imellem er den blevet forvandlet til hagl og sne der dog hurtigt smelter.

Så er det lige at jeg sætter ekstra stor pris på  muligheden for at sidde inde i en tør og lun udestue og kigge ud på det vekslende vejr. 

I dag skinner solen atter....og jeg har været igang med at pudse vinduerne i udestuen......åh alt det lys der kommer ind og temperaturene stiger hurtigt når solen endelig rammer taget. 


Billederne her er fra ugens løb.


torsdag den 13. februar 2014

Påskeklokkeparade....



Ind i mellem skal man forkæle sig selv og bierne lidt og hvad virker bedre end en sending nye planter. 

I weekenden blev jeg som sagt fristet over evne til at sende bud efter en af Gartneriet Spirens pakkeløsninger. Hvor er det fantastisk det kan lade sig gøre med sådan en pakkeløsning når nu det ikke ligger lige for at smutte over på øen og besøge gartneriet selv.

Valget faldt på en pakke med 12 enkeltblomstrende...og her er hvad pakken indeholdt. 12 forskellige smukt afstemt påskeklokker lige til at plante ud i bedet og i krukkerne. 



Påskeklokkerne kom med posten i tirsdags og efter at de har stået til undervanding i drivhuset et par dage er jeg nu i gang med at plante dem ud...... ind i mellem regnbygerne. Det bliver skønt med lidt mere liv i bedene først på sæsonen i fremtiden og jeg håber også at bierne syntes det er en god ide med en lidt større buffet når de engang kommer ud af deres vinterhi.

Èt er helt sikkert.....jeg syntes det var en god ide :0) 


tirsdag den 11. februar 2014

En kasse fuld af godter....


......netop ankommet fra Gartneriet Spiren.

Pakket ud af poserne står de nu til parade og  undervanding inde i drivhuset før de lukkes ud i staudebedene en af dagene - det bliver så godt:0)



mandag den 10. februar 2014

Mens jeg venter......



......på at min weekend ordre hos Gartneriet Spiren bliver ekspederet og ender på min adresse - forhåbentlig allerede i morgen så nyder jeg synet af disse to underskønne påskeklokker. 

De er plantet i krukker så jeg efter for godt befindende og vejrlig kan flytte dem lidt frem og tilbage mellem opstillinger i haven og udestuen alt efter hvor jeg befinder mig......for nydes det skal de i stor stil inden de bliver plantet ud på deres blivende plads i haven.

En lille halv time med sol var hvad vejrguderne havde til os idag efter en pæn sjat regn....håber godt nok snart vejret bliver lidt mere solrigt.



søndag den 9. februar 2014

Beskæring af blåregn

Min ny indkøbte Blåregn juni 2012

Nu må jeg til det - frem med beskæresaksen og kaste mig ud i kunsten at sporebeskærer en blåregn. Blåregn har det nemlig med at glemme at sætte blomster anlæg hvis den ikke igennem beskæring bliver tilskyndet til det. 

I 2012 plantede jeg en smuk japansk blåregn op ad vores nye udebruser. Jeg har før forsøgt mig med en blåregn men har ikke haft held af at få den til at overleve....men nu tror jeg med sikkerhed at jeg kan sige at det er lykkedes. Denne gang valgte jeg  at ofre lidt mere og købe en stor  én der allerede var i blomst. 

Jeg købte en smuk Wisteria brachybotris "Ikojama Fuji" og til min store glæde lever Blåregnen stadig og nu bliver kunsten for mig så at få den til at blomstre igen.

Jeg har ingen erfaring what so ever med beskæring af Blåregn, men i et afsnit af Gardeners World med Monty Don, så jeg kort efter jeg havde plantet min nye blåregn hvordan han fik gode råd og vejledning i at beskære sine. Disse gode råd noterede jeg jeg mig lige bag øret. Burde måske nok have optaget afsnittet men det skete ikke.

Jeg har endnu ikke beskåret min blåregn hverken i 12 eller i 13......så den har ikke blomstret siden jeg købte den. Jeg har tænkt at den skulle have lov at at vokse lidt til så den dækker lidt mere af brusekabinen inden jeg ville klippe den - om det var en rigtig beslutning vil tiden nu vise. 

SPORE BESKÆRING AF BLÅREGN:

  • Blåregn har brug for kraftig beskæring for at danne blomster anlæg.
  • Blåregn skal beskæres to gange om året.
  • 1. beskæring sker  et par måneder efter blomstring ca. juli/august ved at klippe alle nye skud og bevare ca. 6 inches = ca.15 cm af skuddet.
  • 2. beskæring sker i starten af det nye år/februar - nu klippes skudene igen tilbage så der kun er 2-3 knopper på hver nytilvokset gren.
  • Den kraftige og gentagne sporebeskæring af Blåregnen skulle så give gevinst med efterfølgende blomstring af både flere blomster og større og smukkere blomster.
  • Skud fra basen af planten klippes også væk efterhånden som de dukker op. 


Nu klippede jeg jo ikke min blåregn sidste sommer så jeg får nok ikke held af blomstring i år - men måske næste år så. Jeg vil i hvert fald krydse fingre.


Blåregnen blev plantet ved vores nye udebruser i sensommeren 2012



Forår 2013 der er liv i både Blåregn og Akebia quinata "Alba"





Bare lige fordi.....



........at de er så skønne -  så rent hvide og meget velduftende - disse narcisser.


lørdag den 8. februar 2014

Jeg kunne simpelthen ikke dy mig.....



....for vintergækker og krokus m.m pipler op over alt ude i bedene, så  i dag har jeg været ude med saksen for at klippe staudetoppene af.


Haven ser nu ud som om, at den har fået en tiltrængt ansigtsløftning efter afpudsningen af de tørre og for de flestes vedkommende  væltede stilke - skønt syn er det når jeg nu rigtig kan se alle vintergækkerne der er på vej op i lyset, mange af dem var nemlig indtil for en time siden godt skjult af visnede pæoner m.m.


Jeg nåede også lige at klippe nogle af mine gruppe 3 klematis  ned inden himlen atter mørknede og regnen igen kom ind over haven, resten må jeg tage en anden dag - men det er bestemt ikke for tidligt, for hold da fast hvor de er igang med at sætte skud.


Mon du nåede i haven i dag mens der var tørvejr?




torsdag den 6. februar 2014

Torsdags lykke.





Denne lækre sag af en påskeklokke står klods op ad min ligusterhæk......med klokkerne vendt ind mod hækken - hmmm -  bestemt ikke særlig praktisk når jeg nu vil prøve at fange skønheden med linsen.

Det må vist blive til en gang "grib spaden" ved lejlighed for at flytte smuksakken.



onsdag den 5. februar 2014

De er her de små hvide alfer......



....... de har faktisk stået klar siden starten af januar. Frost og russisk kulde har dog holdt de hvide skønheder lidt i ave men med denne uges +grader begynder bevægelsen frem mod vintergækkefesten atter.

I år er flere af mine tuer små da jeg sidste forår delte de største af tuerne op for at forfølge min drøm om et vintergække hav om nogle år.

Vintergækker gør noget ved et vinterfrossent hjerte:

Da sneen sank 
fik vi visit
af lette alfer 
klædt i hvidt
af jorden steg
blufærdig - kæk
med bøjet hoved
en vintergæk.
SOYA


Der knytter sig ofte legender til blomster - bl.a. julerosen og vintergækken. Mange af legenderne knytter sig til bibelhistorien. En af de smukkeste legender fortæller at vintergækken blev til da:

  • En Engel åndede på et snefnug for at trøste Eva efter syndefaldet.
I følge en anden legende kaldes vintergækken i gamle dage for Kyndelmisselilje:
  • Vintergækken skal have blomstret d. 2. februar, altså på Kyndelmissedag, da jomfru Maria efter jødisk skik fremstillede sig selv og det 40 dage gamle Jesus barn i templet.
Vintergækkens botaniske navn er "Galanthus" - det græske ord for mælkeblomst. Igennem tiderne har den smukke gæk været beriget med mange smukke danske navne. Kyndelmisselilje, Vinternat og Sneklokke er nok nogle af de smukkeste. Kært barn har mange navne. 

Den mest almindelige og oftest sete vintergæk i de Danske haver er "Galanthus Nivalis". Nivalis er latin og hentyder til at vintergækken vokser hvor der er sne - og selv om der her i haven ikke har været meget sne i år så er den trofast dukket op med sine spid gennem den frosne jord - og som dagene går dukker der flere og flere op. 



tirsdag den 4. februar 2014

Drivhuset ud af vinterhi.......


.......det krævede dog lige at jeg fik ryddet en lille "sti" før jeg kunne komme ordentlig ind og gå en tiltrængt inspektions runde. Decemberstormene har gjort at drivhuset efterhånden var pakket lidt ud over det sædvanlige, med mærkelige ting der lige skulle reddes fra en lufttur når vinden var værst. 

Jeg fik hurtigt ryddet så meget plads at jeg lige kunne komme rundt med vandkanden til de forskellige krukker og potter.......og alt i alt ser det godt ud med overlevelses procenten - so fare. 

Aurikler og klematis, mit lille japanske kirsebærtræ, purpursolhatte og rester af sidste sommers lager af  skabiose er så småt igang med at vågne af vinterdvalen.

Jeg elsker mit lille drivhus og glæder mig til nogle gode februar dage der forhåbentlig byder på sol i mængder der langt kommer til at overgå januars næsten rekordlave 17 soltimer i gennemsnit på landsplan. Jeg vil ligefrem våge den påstand at vi ikke har haft 17 timer her på matrikelen. Når solen er fremme luner det så godt at sætte sig der midt i det hele og bare nyde livet. 

Utroligt hvad lidt sol kan gøre både ved humøret og grokraften.  En tur i haven disse dage er utrolig livsbekræftende....det pipler frem alle steder - selv soya´s hvide alfer er klar....billeder af dem senere :0) 




lørdag den 1. februar 2014

Lazy day....



Jeg tænder stearinlysene og gør klar til en tilbagelænet dag med min nye bog der ligger og venter der på hylden. Hvis jeg kender Dalby ret så er der igen inspiration at hente hos ham....glæder mig til at dykke ned i hans smukke hvide univers. Noget senere end mange af I andre der allerede har været der - men nu skal det være :0) 

Det lille søde Pindsvin fik jeg i julegave af Simon - for som I ved så har vi noget med pindsvin her i familien. Det bliver spændende om der i 2014 flytter en ny ind ;0)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...